112

Vold i nattelivet

Kl. 01.57 rykkede politiet ud til et diskotek, idet en mand havde slået en anden mandlig gæst. Politiet fik kontakt til en 57-årig mand fra Svebølle, der havde mindre skader i ansigtet efter et slag, så han blev sendt på skadestuen til fornøden undersøgelse og behandling. Modparten var en 48-årig mand fra Fårevejle St., som blev anholdt og sigtet for vold mod den 57-årige i anledning af en uoverensstemmelse parterne imellem. De kendte hinanden i forvejen og var i deres spirituspåvirket tilstand blevet uenige om et privat mellemværende. Den anholdte blev løsladt efter afhøring til sagen, som senere vil blive afgjort i forbindelse med et retsmøde.

Kl. 04.39 var der igen ballade på samme diskotek, idet en 44-årig mand fra Holbæk var blevet tildelt flere slag i ansigtet. Modparten var en spirituspåvirket, 33-årig mand fra Holbæk, som blev anholdt og sigtet for vold, efter at de to parterne havde lavet uorden inde på diskoteket. Politiet løslod den 33-årige efter afhøring til sagen, hvor politiet prøver at få klarlagt optakten og detaljerne i hændelsesforløbet.

Kommentarer