Et tyndt lag ler i Stevns Klint rummer afgørende spor efter den katastrofe, der udslettede dinosaurerne. Nu har den internationale geologiske organisation IUGS udpeget den danske verdensarv som et af klodens vigtigste geologiske steder.

Stevns Klint er kendt for sit hvide kridt, sine karakteristiske flintlag og den ikoniske kirke på kanten af havet. Men det er især et ganske tyndt lag ler, der har gjort klinten verdensberømt.

Nu får Stevns Klint endnu en international anerkendelse. Organisationen International Union of Geological Sciences (IUGS) har optaget klinten på sin liste over 100 af verdens vigtigste geologiske lokaliteter, samlinger og bjergarter.

Udpegningen bliver officielt markeret ved et arrangement i Portugal i dag og understreger Stevns Klints enestående betydning for vores forståelse af Jordens historie.

– Det er en stor anerkendelse af Stevns Klint og af de vigtige historier, klintens geologi fortæller. Vi er enormt stolte. Jeg håber, at udpegningen vil få endnu flere forskere til at interessere sig for klinten, for der er stadig meget at opdage. Og selvfølgelig håber jeg, at endnu flere får øjnene op for, hvilket fantastisk sted Stevns Klint er, siger Eva Rose Waldorff, verdensarvskoordinator for Stevns Klint (billedet under artiklen).

Et tyndt lag ler afslører en global katastrofe

For omkring 66 millioner år siden ramte en asteroide Jorden og udløste en katastrofe, der førte til en omfattende masseuddøen. Blandt de arter, der forsvandt, var de ikke-flyvende dinosaurer.

Sporene efter begivenheden kan stadig ses i Stevns Klint.

Her markerer det såkaldte Fiskeler grænsen mellem de geologiske perioder Kridt og Palæogen. Laget er kun få centimeter tykt, men har spillet en afgørende rolle i forskernes forståelse af en af de mest dramatiske begivenheder i livets historie.

I slutningen af 1970’erne undersøgte geologen Walter Alvarez blandt andet prøver fra Stevns Klint. I Fiskeleret fandt forskerne en usædvanlig høj koncentration af grundstoffet iridium, som er sjældent i Jordens skorpe, men mere almindeligt i materiale fra rummet.

Fundet blev et vigtigt spor i udviklingen af teorien om, at et asteroidenedslag var årsag til masseuddøen ved Kridttidens afslutning.

Et geologisk arkiv i verdensklasse

Stevns Klint er et af de få steder i verden, hvor man kan studere en sammenhængende lagfølge på tværs af grænsen mellem Kridt og Palæogen.

Det gør klinten til et enestående geologisk arkiv, hvor forskere kan undersøge, hvordan livet og miljøet på Jorden ændrede sig før, under og efter katastrofen.

Gennem de seneste cirka 50 år har forskningen i Stevns Klint resulteret i mere end 300 videnskabelige publikationer. Og interessen er langt fra ny.

– Med udpegningen understreger verdens største internationale geologiske organisation Stevns Klints betydning for vores forståelse af Jordens og livets udvikling. Mine tanker går til de tusindvis af geologer og geologistuderende, der gennem århundreder har besøgt den smukke, hvide klint for at aflokke den dens hemmeligheder. Det er også deres indsats, der bliver hædret. Det er stort, siger geolog Tove Damholt, der har arbejdet med Stevns Klint i mere end 35 år.

Endnu en international hæder til Stevns Klint

I 2014 blev Stevns Klint optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sin enestående geologiske betydning.

Med den nye udpegning fra IUGS får klinten endnu et internationalt kvalitetsstempel og kommer i selskab med nogle af verdens mest betydningsfulde geologiske lokaliteter.

Udpegningen bygger blandt andet på klintens betydning for forskningen i masseuddøen for 66 millioner år siden, dens velbevarede geologiske lag og dens rolle i forståelsen af den tidligste del af perioden efter Kridttiden.

Sammen med det nærliggende Faxe Kalkbrud har Stevns Klint desuden en særlig betydning for beskrivelsen af den geologiske tidsenhed Danien, der betegner den første del af tiden efter masseuddøen.

Stevns Klint er dermed ikke blot et markant landskab og en UNESCO-verdensarv. Det er et sted, hvor nogle af de vigtigste kapitler i Jordens historie fortsat kan læses direkte i klintens lag.