Holbæk

Færdselsuheld / spiritus-/narkokørsel

Kl. 18.16 fik politiet via alarm 112 melding om, at en personbil var forulykket og endt i rabatten på Ringstedvej ved Brorfelde.

På uheldsstedet fik politiet kontakt til en 27-årig kvinde fra Stenlille, som inden uheldet havde kørt i sin personbil ad Ringstedvej i nordlig retning. Under kørslen ville hun undvige en større genstand, der lå på vejen. Herunder mistede hun kontrollen over bilen, der første ramte et vejskilt, inden den krydsede vejen, ramte et autoværn og endte i rabatten. Den 27-årige slap uskadt fra uheldet, hvor ingen øvrige trafikanter blev involveret.

Den 27-årige kvindelige fører deltog i en alkometertest, der gav udslag for påvirkning af alkohol i et sådant omfang, at hun kunne mistænkes for spirituskørsel. Endvidere skønnede politiet hende påvirket af euforiserende stoffer, så hun i forbindelse med en kortvarigt frihedsberøvelse fik udtaget blodprøver til nærmere undersøgelser for både alkohol og euforiserende stoffer. Politiet afventer nu resultaterne fra analyserne af blodprøverne, før sagen kan afgøres.

Kommentarer