Varetægtsfængsling
Kl. 15.01 anmeldte en 32-årig kvinde fra Tølløse, at hun meget tidligt om morgenen til juleaftens dag på sin bopæl var blevet overfaldet af en 25-årig mandlig bekendt.
I forbindelse med et skænderi havde han slået hende i ansigtet, bidt hende og taget et kvælertag som et led i den vold, han havde udøvet over for hende.
Politiet kunne efter anmeldelsen anholde den 25-årige mandlige bekendte tillige fra Tølløse, som blev sigtet for grov vold mod hans bekendte. Efter afhøring til sagen overnattede han i et arresthus, inden han juledag (lørdag) blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav fra anklagemyndigheden om varetægtsfængsling. Dommeren bestemte, at den 25-årige skulle varetægtsfængsles foreløbigt frem til den 13. januar 2022.
Kommentarer