Holbæk

Uro og uorden ved taxa

Kl. 05.49 bad en 31-årig mandlig taxachauffør om hjælp fra politiet, fordi han havde afvist et par mænd, som ville hyre taxaen, som en anden kunde havde bestilt. Det blev mændene så sure over, at de begyndte at pille ved taxaens nummerplade, ligesom de verbalt overfusede taxachaufføren.

På taxaholdepladsen ved stationen fik politiet kontakt til to mænd på 22 og 30 år fra Holbæk, som blev udpeget som de uroskabende på stedet. Den 22-årige var så påvirket, at politiet måtte frihedsberøve ham, så han kunne afruses i politiets varetægt. Politiet forsøger at få klarlagt de to mænds adfærd over for taxachaufføren og hans taxa, så mistankegrundlaget mod dem kan afklares inden eventuelle sigtelser og erstatningskrav.

Kommentarer