112

Uønsket bargæst i Nygade

Torsdag aften kl. 23.37 henvendte personalet fra en restauration sig til politiet med en formodning om, at en mandlig gæst havde forbud mod at være på restaurationen.

En patrulje fik identificeret den mandlige gæst som en 18-årig mand fra Holbæk, som gerne måtte være gæst på restaurationen, idet han ikke havde noget forbud mod at være på stedet.

Politiet sørgede dog alligevel for, at den 18-årige ikke vedblev med at være gæst på stedet, fordi den 18-årige faktisk var efterlyst som udeblevet fra fogedretten i Holbæk. 

Han blev derfor frihedsberøvet og har overnattet i politiets varetægt, inden han fredag afleveres i fogedretten i Holbæk. Om han gentager sit forsøg på at være gæst på den pågældende restauration fredag aften, har politiet ingen formodninger om eller indvendinger imod.

Kommentarer