Trafikale udfordringer ved vejarbejde
Et større vejarbejde er i gang i forbindelse med ny kloakering på Kvarmløsevej i Tølløse. I de næste to uger vil der derfor være midlertidigt lukket for gennemkørsel på Kvarmløsevej ud for Tølløse Privat – og Efterskole ud for Birkevej. Der er opsat skiltning med omkørsel på stedet, men det til trods opstod der i denne uge trafikale udfordringer på Kvarmløsevej, da flere bilister overså skiltningen og kørte videre. Det gav trafikale problemer, når de så nåede afspærringen ud skolen, hvor bilisterne var nødt at vende. Samtidig blev der arbejdet med større entreprenørmaskiner foran indkørslen til skolen.
Beboer og ærindekørsel til skolen kan fortsat ske ad Kvarmløsevej. Besøgende på skolen kan vende på skolens område Øvrige blister opfordres til at køre alternative ruter igennem Tølløse. Omkørsel kan ske via Hjertebjærgvej/Jernbanevej eller vejene uden om byen.
Lokalbetjente har de seneste dage været til stede på Kvarmløsevej i morgentrafikken mellem kl. 07.45-08.30, hvor der er mest trafik til skolen. Betjentene vejledte de trafikanter de mødte om, hvordan de skulle køre på Kvarmløsevej og om at vise hensyn til vejarbejdet. Ingen blev sigtet i forbindelse med indsatsen, men omkring flere bilister blev gjort opmærksomme på, at holde øje med skiltningen på stedet. Politiet opfordrer borgerne til at vise forståelse og agtpågivenhed over for vejarbejdere. Politiet vil fortsat følge den trafikale situation på Kvarmløsevej, mens afspærringen står på.
Kommentarer