112

Spirituskørsel (”vanvidskørsel”)

Kl. 10.51 anholdt og sigtede politiet en 44-årig mand fra Tølløse for spirituskørsel i en personbil ad bl.a. Stenhusvej. Forinden havde politiet fået en henvendelse om usikker og slingrende kørsel i Vipperød-området, og anmelderen havde fulgt efter og observeret mod bilisten, indtil politiet kunne foretage anholdelsen af ham på Stenhusvej. Den 44-årige havde ikke forårsaget nogen ulykker undervejs frem til anholdelsesstedet.

Bilisten deltog i en vejledende alkometertest, der gav politiet grundlag til at formode, at analyseresultatet af en udtaget blodprøve ville give et resultat over to promille. Spirituskørslen ville således falde ind under sagerne om såkaldt vanvidskørsel, så grundlaget for politiet at beslaglægge den 44-åriges bil ville være til stede. Et bugseringskøretøj blev tilkaldt til borttransport af personbilen, mens den 44-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol inden løsladelsen.

Når blodprøven er analyseret, vil han høre nærmere fra politiet om sagens videre gang, herunder om den endelige konfiskation af personbilen ved et retsmøde, som han bliver indkaldt til.

Kommentarer