112

Skolestart med gode takter

Foto: Kim Matthäi Leland

Kontrollerne ved skolerne i forbindelse med skolestart fortsætter, og det gør det positive indtryk af trafikanternes adfærd også.

Langt de fleste har godt styr på sikkerheden og overholder færdselsloven. Enkelte skoleelever har fået en påtale for at cykle på fortovet og i få tilfælde har betjentene taget bødeappen i brug, på grund af manglende sele.

Odsherred

På Odden Skole i Havnebyen patruljerede lokalbetjent Anders Larsen omkring skolen, hvor han oplevede, at alle passede godt på hinanden. Ingen fik påtaler eller blev sigtet. Han glædede sig desuden over at se, hvor mange skolebørn, der cyklede til skole, og hvor mange – både børn og voksne, som brugte cykelhjelm. ” Her var virkelig ekstra godt styr på sikkerheden” siger Anders Larsen.

Fårevejle Skole fik besøg af lokalbejtent, Henning, som førte tilsyn med morgentrafikken. Tre fik påtaler for at cykle på fortovet og to knallerter blev tjekket. Alt forløb godt og ingen blev sigtet.

Herrestrup Skole – Ingen påtaler eller sigtelser.

Kalundborg

Firhøjskolen – Trafikken forløb pænt. Ingen påtaler eller sigtelser.

Ved Nyrupskolen tirsdag morgen kiggede lokalbetjent Troels forbi til stor glæde for elever, forældre og skolen. Alt forløb godt og der var ikke behov for at give påtaler eller bøder. Troels lovede at kigge forbi snart igen og hilse på skolepatruljen. En dagplejemor på tur kiggede tilfældigt forbi, og de små kommende skolebørn fik en snak med Troels og fik lov til at sidde i en politibil.

Hvidebækskolen i Ubby – en knallertfører fik en påtale, men ellers forløb alt godt og lovligt.

Raklev Skole – Ingen påtaler eller sigtelser.

Stevns

Strøbyskolen fik besøg af lokalbetjent Nick, som holdt øje med, at af- og påsætningspladsen ikke blev brugt til parkering. Enkelte fik en påtale for at parkere, men ingen blev sigtet. En elev på et el-løbehjul fik en påtale for ikke at bruge hjelm.

Hotherskolen i Hårlev fik besøg af lokalbetjent Claus, der løftede pegefingeren enkelte gange, når bilister parkerede, hvor det ikke var tilladt. Ellers pæn kørsel intet behov for sigte nogen.

Holbæk

Holbæk Private Realskole – Lokalbetjent Mohammad kom med fif til skolepatruljerne. Alle var glade for at se politiet, og ingen behov for at give påtaler.

Stenhus og Holbæk Lilleskole – Enkelte cyklister fik påtaler for at cykle på fortovet.

Bjergmarkskolen – Ingen påtaler eller sigtelser. 

Ringsted

Ringsted Lilleskole havde hejst flaget i anledning af deres 10 års fødselsdag. Lokalbetjent Michael Engstrøm kiggede forbi, og mange elever ville gerne have taget et foto med betjenten. Trafikken gled uden problemer, og alle børn og voksne brugte seler.

Vigerslev Skole – Ingen påtaler eller sigtelser.

Nordbakkeskolen fik et tilsyn – ingen påtaler eller sigtelser. 

Roskilde

Vindinge Skole – Bilisterne kørte pænt og viste hensyn. En blev en sigtet for at køre uden sele og et par cyklister fik en påtale for at cykle på fortovet.

Baunehøjskolen i Jyllinge – Generel rigtig pæn kørsel og glade børn med deres forældre. En enkelt bilist parkede i ”kiss N´ride” zonen, hvor kun af- og påsætning er tilladt. Føreren forlod bilen for at aflevere sit barn, men fik en påtale af lokalbetjent Jesper. 

Lejre

Bramsnæsvigskolen i Kirke-Hyllige fik besøg af en patrulje, som fortæller, at alt forløb så fint ved skolen. En 1.klasse fik forevist politibilen til stor glæde for eleverne.

Greve

Tune Skole fik besøg af betjente fra færdselsafdelingen. Vlado stoppede to bilister, hvor deres børn havde taget selen ned under armen, fordi den generede ved halsen. Dette er ikke sikkerhedsmæssigt korrekt, så forældrene fik en påtale og en vejledning om, hvordan problemet kunne løses lovligt med en selestrammer. Alt forløb ellers godt ved skolen.

Solrød

Ved Uglegårdsskolen i Solrød kiggede en patrulje forbi, og de kunne med tilfredshed konstatere, at der var gode færdselsforhold ved skolen. En enkelt bilist fik en påtale for en parkering til ulempe.

Kommentarer