Pres på Orøfærgens afgange
Højsæsonen giver ekstra pres på et par af afgangene for Orøfærgen. Det kan betyde ventetid.
Overfartslederen anbefaler derfor, at du kommer i god tid og undgår afgangene fra Orø kl. 09.30 og kl. 12.30 samt afgangen fra Holbæk kl. 11.30, hvis det er muligt, da der er mange biler og passagerer på disse afgange.
“Der er rigtig mange turister, der gerne vil besøge Orø, og det er der naturligvis glæde over på øen, men de mange ekstra rejsende øger presset på specielt ovennævnte afgange. Det er ærgerligt at køre forgæves, hvis færgen er fyldt. Så kan man undgå de afgange med spidsbelastning, så bør man gøre det,” anbefaler overfartsleder Lars Wolfgang Hansen.
Busser, lastbiler og grupper på mindst 20 personer kan reservere plads på færgen fra Holbæk til Orø i forvejen. Ellers er pladsreservation ikke mulig.
Kommentarer