Ny kommunaldirektør fundet til Holbæk Kommune
Holbæk Kommune får den 1. juni ny kommunaldirektør. Det bliver den nuværende kommunaldirektør i Næstved Kommune, Rie Perry, som fremover sættes i spidsen for forvaltningen i Holbæk Kommune. Jobskiftet sker efter seks år på posten i Næstved.
Rie Perry erstatter den tidligere kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard i Holbæk. Han begyndte 1. marts som ny kommunaldirektør i Helsingør, hvor han afløste Stine Johansen.
51-årige Rie Perry er uddannet jurist, og har haft en række topposter i den kommunale verden. Før hun kom til Næstved som kommunaldirektør, var hun kommunaldirektør i Odsherred. Før da har hun blandt andet været udviklingsdirektør i Slagelse Kommune samt økonomi- og udviklingsdirektør i Bornholms Regionskommune.
Kommentarer