Narkobilist gjorde opmærksom på sig selv
Kl. 14.10 bemærkede en patrulje, at en bilist på Ringstedvej foretog en overhaling, der var til ulempe for en modkørende, der måtte bremse op for at undgå et sammenstød.
Efterfølgende standsede politiet den overhalende bilist, hvor en 41-årig mand fra Helsingør sad bag rattet. Indledningsvist blev han sigtet for den ulovlige overhaling, og efterfølgende måtte politiet anholde ham, fordi han blev skønnet påvirket af amfetamin under kørslen. Han blev således også sigtet for narkokørsel i en personbil, inden han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og derefter løsladt. Han vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger.
Kommentarer