112

Mand omkommet ved soloulykke

Kl. 12.23 skete en soloulykke, da en 81-årig mand formentlig fik et ildebefindende under kørslen og påkørte autoværnet i siden af vejen. Bilen fortsatte herefter ud i vejrabatten, hvor den ramte en flagstand og endte med at påkøre et træ. Politi og redning kørte til stedet, hvor den 81-årige blev reddet livløs ud af bilen og fløjet til Rigshospitalet i lægehelikopter. Politiet underrettede mandens pårørende om ulykken. En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Den 81-årige blev erklæret død på Rigshospitalet. Politiet afventer nu undersøgelserne af uheldsstedet og af den 81-årige mand, for at kunne fastslå, om ulykken var årsag til, at han omkom.

Kommentarer