Holbæk

Knivloven – Kattegatsvej

Kl. 17.52 stoppede politiet en 20-årig mand fra Fårevejle i en bil på Kattegatsvej i Holbæk. Politiet ransagede bilen, hvor der blev fundet en foldekniv på 9 cm og en isoleringskniv på 30 cm, som politiet ikke skønnede, at den 20-årige havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde.

Han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven, og de to knive blev beslaglagt. Den 20-årige erkendte at have besiddet knivene, men henviste til, at de var til arbejdsmæssigt formål. Den 20-årige kan forvente at høre mere i sin sag, når den skal strafferetsligt afgøres. I sager, hvor den sigtede nægter, vil det være op til retten at bedømme, om den 20-åriges formål til at besidde knivene skønnes anerkendelsesværdigt.

Kommentarer