Pædagogernes fagforening, a-kasse og pensionsselskab opretter nu en jobbank for 14.000 pædagoger, der er gået på efterløn eller pension. Håbet er, at de i en periode kan hjælpe med at tage imod ukrainske børn i de pressede daginstitutioner og fritidsinstitutioner.

Der er brug for at tage alle løsninger i brug, når Danmark i den kommende tid skal tage godt i mod tusindvis af ukrainske børn og unge, der er flygtet fra den forfærdelige krig i Ukraine.

Derfor går pædagogernes fagforening BUPL, pædagogernes a-kasse (BUPL-A) og Pædagogernes Pension (PBU) nu sammen om at oprette en jobbank for pædagoger, der egentlig er gået på efterløn eller pension.

Håbet er at finde pensionerede pædagoger, der har lyst og mulighed for at hjælpe deres hårdt pressede kolleger i landets daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler i en periode.

”De ukrainske børn har brug for at blive mødt med høj faglighed, så de får en god start i Danmark. Men der mangler pædagoger til opgaven. Og vores institutioner er i forvejen presset i bund. Det her kan være et bidrag til at løse den kæmpestore opgave, vi står med, lige nu og her,” siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.

Opfordringen til at melde sig til jobbanken sendes lige efter påske ud til cirka 14.000 pædagoger i alderen 60-72 år, som i dag enten er på efterløn eller på pension.

”Vi kender endnu ikke det fulde omfang og længden af opgaven. Men vi ved, at vi får brug for al den pædagogiske faglighed, vi kan samle,” siger Elisa Rimpler.

Midlertidig løsning

Hvis det skal være attraktivt rent økonomisk for pensionerede pædagoger at tage en ekstra tørn, forudsætter det, at der ikke sker modregning i deres pension, efterløn eller andre ydelser, påpeger administrerende direktør i Pædagogernes Pension (PBU), Sune Schackenfeldt.

”Jeg er overbevist om, at vi kan finde pensionerede pædagoger, som både har lyst og kræfter til at hjælpe til i den vanskelige situation, vi står i. Men der skal selvfølgelig være et økonomisk incitament. Man fandt en løsning under coronakrisen, hvor der ikke blev modregnet i ydelserne, så det burde kunne lade sig gøre igen,” siger direktøren.

I pædagogernes A-kasse har man allerede fået uopfordrede henvendelser fra pædagoger på efterløn, der var interesseret i at tage en ekstra tørn.

Formanden for BUPL, Elisa Rimpler understreger, at jobbanken er en midlertidig løsning, der ikke kan stå alene.

”Meldingen fra regeringen og KL er jo, at det ikke er penge, men kvalificerede medarbejdere, der mangler. Derfor bliver vi nødt til at skrue på alle håndtag for at finde dem,” siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer også arbejdsgiverne til at iværksætte en række andre tiltag for at frigøre og finde flere pædagogtimer. Det handler om udbetaling af restferie og afspadsering, bonus for at gå op i tid i en midlertidig periode, pædagogiske konsulenter ud på gulvet i institutionerne, fritidsjob til pædagogstuderende, HK’ere til at aflaste de pædagogiske ledere administrativt, samt ansættelse af ukrainske mødre med erfaring fra pædagogisk arbejde.

”Det er alt sammen ting, der kan gøres nu og her. Men det løser selvfølgelig ikke, den generelle pædagogmangel. Her har vi brug for, at politikerne nu tager ansvar for, at vi får flere til at søge ind på pædagoguddannelsen, og at kommunerne begynder at investere i at uddanne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til meritpædagoger samt tilbagerekrutterer pædagoger, der har forladt faget,” fastslår Elisa Rimpler.