112

Hurtig narkobilist uden førerret

Kl. 11.07 målte færdselspolitiet med en videopatruljebil en personbil til at køre med mindst 140 km/t på en vejstrækning, hvor højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 90 km/t.

Personbilen blev ført af en 38-årig mand fra Jyderup, som ikke havde nogen førerret, idet førerretten havde været inddraget af politiet siden 2007. Endvidere indikerede en narkometertest, at den 38-årige fører var påvirket af kokain under kørslen, så han blev sigtet for yderligere de to overtrædelser af færdselsloven ud over hastighedsovertrædelsen. I forbindelse med en kortvarig anholdelse fik den 38-årige udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så han vil høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet foreligger. Bilejeren kan også forvente at blive sigtet for overladelse af føringen af personbilen til en person, der ikke lovligt kunne være fører.

Kommentarer