Livsstil og forbrug

Holbæk sætter fokus på sundheden for 15. gang

Næste lørdag er Holbæk klar med 15. udgave af Sundhedsdagen. Foto: Holbæk Kommune

Der bliver dækket op til en festlig og sundhedsfaglig dag i Holbæk, når der afholdes Sundhedsdag lørdag den 19. august.

Lørdag den 19. august klokken 10.00 til 14.30 vil Ahlgade i Holbæk for 15. gang blive omdannet til et rent sundhedsmekka med stande, konkurrencer og aktiviteter. Bag arrangementet står Region Sjælland, Holbæk Kommune og de lokale patientforeninger.

Så kom og deltag i Sundhedsdagen. Vær med til at sætte fokus på din sundhed, besøg de mange boder på Ahlgade, der er bemandet med patientforeninger, sundhedspersonale fra Holbæk Kommune, Region Sjælland og flere andre.

Der vil også være musik og underholdning gennem dagen.

Dagens program

  • Kl. 9.40-10.00: John og HC, sang og musik
  • Kl.10.00: Boderne åbnes
  • Kl.10.00-10.15: Velkomst med taler af Jette Hansen, formand for Sundhedsdagen i Holbæk, Heino Knudsen, regionsrådsformand, Region Sjælland, samt Lars Qvist, fungerende borgmester i Holbæk Kommune
  • Kl. 10.25-10.50: Holbæk Garden går gennem byen og giver opvisning
  • Kl. 10.00-14.00: ”Sundhedsjagt” for børn til og med 12 år (regler udleveres i info-teltet)
  • Kl. 11.00-11.30: Cirkus Kæphøj giver opvisning (kl. 12.30 workshop ved Nygade)
  • Kl. 11.45-12.30: Holbækegnens Folkedansere
  • Kl. 13.00-13.30: Holbæk Lungekor
  • Kl. 13.45-14.15: Milli x Elvidin, Grønneparkens Ungdomsklub
  • Aktiviteter i det store telt
  • Kl. 11.00-12.00: ”Børn, unge og trivsel” v/Læge Peter Qvortrup Geisling
  • Kl. 12.15-13.00: Debatpanel ”Sundhedspolitik”
    • Anne Møller Ronex, formand for Sygehusudvalget, Region Sjælland
    • Susanne Lundvald, formand for Det nære Sundhedsudvalg, Region Sjælland
    • John Harpøth, formand for Udvalget for Ældre og Sundhed, Holbæk Kommune
    • Lars Thaarbøl, medlem af Udvalget for Ældre og Sundhed, Holbæk Kommune
  • Kl. 13.15-14.00: ”Ungdomsliv: Forebyggelse, kriminalitet og online udfordringer”
    • SSP Holbæk
    • Midt- og Vestsjællands Politi – Forebyggelsen
    Ordstyrer: Nicolai Nicolaisen, medlem af styregruppen.
  • Kl. 14.30 Afslutning: Sytter Kristensen, Landsforening LEV

 

Kommentarer