For hurtig knallert taget af politiet ved Askov Huse
Kl. 16.40 bemærkede en patrulje fra færdselsafdelingen en lille knallert, der kørte hurtigere end de tilladte 30 km/t ad Askov Huse i Mørkøv. Da politiet satte udrykningssignalet til for at få knallerten til at standse, satte føreren i stedet farten op og forsøgte at køre fra politibilen.
Det lykkedes patruljen at stoppe knallerten, som blev ført af en 19-årig mand fra Hørve. Knallerten blev beslaglagt og taget med af politiet. Den vil nu blive målt på et rullefelt, som skal vise, hvor hurtigt den kan køre.
Den 19-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert og for ikke at efterkomme politiets anvisninger om at standse.
Da den 19-årige havde tidligere sager om kørsel på for hurtige knallerten lægges sagen om til, at knallerten kan konfiskeres. Han ønskede ikke beslaglæggelsen forelagt retten.
Når knallerten er undersøgt vil den 19-årige høre mere fra politiet om sagens videre gang.
Kommentarer