112

Færdselsuheld i Svinninge

Tirsdag kl. 18.41 var en motorcyklist og en varebil stødt sammen på Hovedgaden ud for sidevejen Gartnervænget i Svinninge.

Politiet kørte til uheldsstedet og fik klarlagt, at en 31-årig mand fra Stubbekøbing var kørt i en varebil i vestlig retning ad Hovedgaden frem til sidevejen Gartnervænget. Her ville han svinge til venstre ad Gartnervænget, men påkørte under svingningen en motorcykel, som en 36-årig mand fra Svinninge førte i østlig retning ad Hovedgaden.

Ingen af de to parter kom til skade ved uheldet, og politiet har nu optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være overtrådt.

 

Kommentarer