112

Færdselsuheld i krydset Nykøbingvej og Præstebrovej i Hagested

Arkivfoto

Tirsdag kl. 10.16 modtog politiet en anmeldelse om et færdelsuheld i krydset Nykøbingvej – Præstebrovej i Hagested.

En 26-årig mand fra Himmerland var kommet kørende i en personbil ad Præstebrovej mod øst frem til krydset ved Nykøbingvej. I det han kører over vigelinjen og passerer den dobbeltrettede cykelsti drøner en cyklist ind i bilen.

Der var tale om en 74-årig mand fra Holbæk, som cyklede i nordlig retning ad cykelstien anlagt på den vestlige side af Nykøbingvej. Om cyklen fik skrammer ved sammenstødet, melder historien ikke noget om, men cyklisten slap uden behandlingskrævende skader.

Politiet har optaget rapport om uheldet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være overtrådt.

Kommentarer