Færdselsuheld
Kl. 15.48 var det sket et sammenstød mellem to personbiler i krydset Valdemar Sejrsvej – L. C. Worsøesvej, så en ambulance var sendt til uheldsstedet. Politiet fik klarlagt, at en 34-årig mand fra Holbæk var kørt ad Valdemar Sejrsvej mod syd frem til krydset, hvor han ville svinge til venstre ad L. C. Worsøesvej mod øst. Under svingningen og omtrent midt i krydset stødte han sammen med en modkørende personbil ført af en 62-årig kvinde fra Holbæk. Ved sammenstødet skete der skade på de implicerede køretøjer, og den 62-årige blev bragt til skadestuen i Holbæk. Hun var dog sluppet med diverse knubs ligesom modparten. Politiet optog rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være overtrådt.
Kommentarer