Af Kirsten Kock, Alternativet

Forleden kunne vi i en artikel fra TV2 lorry læse, at mange borgere i hovedstadsområdet ikke må stemme til det kommende folketingsvalg.
https://www.tv2lorry.dk/folketingsvalg-2022/faa-partier-ser-et-problem-i-at-hver-syvende-voksne-borger-ikke-maa-stemme?fbclid=IwAR2ZGLk87ddU5ims1Jl8-eE1IlR5v-NtRios-7YMRu8PuE-eXmWviM1yYmo

De tal ligger over landsgennemsnittet, på landsplan er antallet af voksne borgere i Danmark uden dansk statsborgerskab ifølge de seneste tal 490.976, hvilket svarer til, at 10,3 procent af Danmarks voksne befolkning ikke har stemmeret.

Der vil selvfølgelig altid være en del af den myndige befolkning, der ikke har stemmeret. Og det er helt naturligt.
Men der er behov for, at vi aktivt arbejder for at vende kurven, så vi igen ser, at et stigende antal borgere har mulighed for at stemme. Det kræver, at vi ser for reglerne for at kunne opnå statsborgerskab i Danmark.

Det har længe været en mærkesag for Alternativet at forny det repræsentative demokrati, så vi skaber et mere involverende demokrati. Det er svært at involvere borgerne, når de i sidste ende ikke må stemme til et folketingsvalg. Manglende stemmeret fører til et B-hold, der ikke ser nogen grund til at engagere sig politisk.

Særligt problematisk er de seneste års stramninger, som gør det umuligt for unge mennesker, som er født i Danmark eller som har haft deres formative år i Danmark at opnå statsborgerskab. Retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring burde igen omfatte alle unge, som er vokset op i Danmark.

Fokus på de mange unge, som er født eller opvokset i Danmark, der giver udtryk for, at de finder den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og fremmedgørende, ville være en god start. Danmark burde leve op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.