112

Cykeltyv afsløret

Torsdag kl. 9.50 bankede en patrulje på døren til en lejlighed i den sydlige del af Holbæk, da politiet havde fået oplysninger om, at der blev opbevaret en del cykle på stedet, som kunne være stjålet. Betjentene traf to personer i lejligheden, en 34-årig kvinde og en 39-årig mand, som blev gjort bekendt med mistanke om, at der blev opbevaret stjålne cykler på adressen.

Manden fremviste selv 24 cykler, som han havde i lejligheden. Han oplyste, at han havde fundet cyklerne i Holbæk by især omkring stationen, men tænkte ingen ejede dem. Politiet besigtigede cyklerne, som var af ældre model og uden større værdi hver især. Den 39-årige blev sigtet for tyveri af cyklerne, der alle blev indbragt til politistationen.

Politiet vil nu gennemgå cyklerne i forsøget på at finde frem til rette ejermænd. Er cyklerne efterlyst vil politiet kontakte ejeren, som vil få cyklen udleveret.

Sagen vil senere blive vurderet for, om sigtelse alternativt skal lyde på ulovlig omgang med hittegods vedrørende nogen af cyklerne. Den sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Kommentarer