Arbejdsulykke i Tølløse
Kl. 07.42 fik politiet en anmeldelse om en utilsigtet hændelse i forbindelse med to skraldemænds arbejde med tømning af skraldespande.
Det viste sig, at en 40-årig mand fra Holbæk i sit job som skraldemand havde kørt en større skraldespand til skraldebilens bagende, så skraldespanden kunne blive løftet op og tømt ned i skraldebilen. Af ukendt årsag sad den 40-årige fast i løfteudstyret, så han i forbindelse med løftet af skraldespanden blev slynget op i luften. Han landede øverst på skraldebilen og pådrog sig kun diverse knubs herved.
Politiet har nu optaget rapport om sagen og orienteret Arbejdstilsynet om hændelsen, så politiet og Arbejdstilsynet senere kan få klarlagt, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.
Kommentarer