112

38-årig mand fik bil beslaglagt i Holbæk

Tirsdag aften kl. 23.57 sigtede politiet en 38-årig mand fra Kirke-Hyllinge for både narkokørsel og kørsel uden førerret i en personbil, som han førte ad Kalundborgvej.

Narkometertesten indikerede, at han var påvirket af både amfetamin under kørslen, så han fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Ved ransagning af hans bil fandt politiet en håndøkse, som den 38-årige ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål til at medbringe under kørslen. Øksen blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Politiet beslaglagde den 38-åriges bil, da han nu for tredje gang i 2022 var blevet afsløret i at køre bil uden førerret. Beslaglæggelsen var den 38-årige ikke enig i, hvorfor en dommer nu skal se nærmere på politiets grundlag herfor.

Kommentarer