Tølløse

26-årig mand sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i Tølløse

Mandag kl. 19.40 henvendte medarbejdere fra forebyggelsesafdelingen sig på en bestemt adresse i et rækkehusområde i den østlige del af Tølløse by.

Årsagen var en henvendelse til politiet om utryghedsskabende aktiviteter, der måske havde sit udspring i den pågældende adresse.

Ved henvendelsen kunne politiet straks efter en mands åbning af døren konstatere, at der kom en kraftig lugt af hash fra stedet.

Manden blev identificeret som en 26-årig mand fra København S, der erkendte at have røget hash lige inden politiets ankomst. Den oplysning gav politiet anledning til at undersøge adressen nærmere, hvorefter politiet ved en ransagning fandt ca. 57 gram hash, to gram skunk og 0,8 gram ketamin. Den 26-årige erkendte at have røget lidt af hashen, men nægtede besiddelse af de fundne og ulovlige effekter, der blev beslaglagt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

 

Kommentarer