112

19-årig sigtet for overfald

Foto: Østjyllands Politi

Onsdag formiddag kl. 11.00 blev en 19-årig mand fra Holbæk fremstillet i Retten i Holbæk i et grundlovsforhør som sigtet i en sag om et overfald på en 16-årig ung mand.

Den 19-årige er mistænkt for sammen med to andre uidentificerede medgerningsmænd at have slået og sparket den 16-årige flere gange ud for ungdomsklubben, Vestergade, Holbæk, fredag den 11. februar 2022 kl. ca. 14.24. Offeret pådrog sig benbrud som følge af overfaldet. Den 19-årige var tirsdag aften blevet anholdt, da han havde henvendt sig på en politistation i anledning af mistanken mod ham.

Grundlovsforhøret kan forventes afholdt for lukkede døre af hensyn til den fortsatte efterforskning i sagen.

 

Kommentarer